Cookie politik

Cookies hjælper dig til en bedre oplevelse i vores shop. Cookies husker f.eks tidligere indtastninger du har lavet i shoppen og kan bruges til at vise dig mere relevant indhold i forhold til dine tidligere besøg. Cookies bruges også til statistik der kan hjælpe os med at optimere shoppens indhold. Ved at fortsætte accepterer du shoppens brug af cookies.
Produkter
 

Her kan du se ofte stillede spørgsmål og svar:

Hvilke betalingsformer kan jeg bruge på webshoppen?
Du kan bruge Mobilepay, Dankort, Mastercard, Visa og andre internationale kreditkort, PayPal samt delbetaling med ViaBill.

Kan jeg hente varen selv?
Ja, du kan godt hente varen direkte på lageret - MEN du er nødt til at lave bestilling og betaling på webshoppen først, lageret kan IKKE tage imod betaling.
Når du laver ordren på webshoppen, kan du under punktet "Levering" vælge "Afhentes i Tureby" og så snart du modtager ordrebekræftelse på din mail, kan du hente varerne. 

Jeg har set den samme maskine i en anden farve hos en anden forhandler - men det er vel den samme?
Nej, det er det sandsynligvis ikke. Modelbetegnelserne er ikke firmabestemte, det er udelukkende navne der fortæller i store træk, hvad det er for en maskine, på samme måde som for eksempel "letmælk". Man kan købe letmælk mange steder, men det kommer jo ikke fra samme mejeri/producent og er ikke nødvendigvis ens.
På samme måde er det med modelbetegnelserne på svejseværker og plasmaskærere, en TIG200 kan komme fra rigtig mange forskellige fabrikker. 
Og fabrikkerne, priserne og kvaliteten er bestemt ikke ens - det er i sidste ende kun fabrikken og forhandleren der ved om det er noget grej der duer eller ej, det siger modelbetegnelsen intet om. 
Hos TrabTrading ønsker vi at vores købere har lyst til at vende tilbage og eventuelt anbefale os til andre - og det opnår man kun ved at købe og sælge god kvalitet, så vores maskiner hører til blandt de dyre i indkøb, men det er af samme grund meget sjældent vi oplever reklamationer.

Hvornår kommer mine varer?
På hver enkelt vare kan du se forventet leveringstid på varen. 
De fragtmænd vi benytter lover dag til dag levering og det er der i langt de fleste tilfælde, men desværre hænder det fragtmanden bruger en dag mere. 
Fragtmanden afhenter dagens forsendelser på lageret ca. kl. 14:00 og vi pakker alt det vi kan nå indtil han kommer. Ordre lavet i god tid før kl. 14:00 vil derfor som regel komme afsted samme dag. 

Er varen på lager?
Ja, det er den... Det vil sige, hvis du kan se varen på hjemmesiden er den som udgangspunkt på lager, hjemmesiden viser ikke varer hvor lagerbeholdningen er 0.
På hver enkelt vare kan du se den aktuelle lagerbestand af varen, bemærk dog at systemet ikke låser varer som er i indkøbskurven - så er der kun et stk tilbage, så er det dem der betaler først der køber varen.
Det betyder også at en vare du har kigget på en dag, måske er væk fra webshoppen dagen efter, hvis den er blevet udsolgt i mellemtiden, for så vises varen ikke på hjemmesiden. Varen kommer selvfølgelig på webshoppen igen, så snart varen igen er på lager. 

Kan jeg kontakte en tidligere kunde og spørge om det er noget grej der duer?
Vi videregiver aldrig oplysninger om kunder til andre, hverken privatpersoner eller firmaer, så vi kan desværre ikke henvise til tidligere kunder. 

Bliver jeg tæppebombet med tilbudsmails og telefonopringninger af "smarte sælgere" efter handlen?
Nej! Vi er af den opfattelse at du selv ved, hvornår du har brug for at købe noget.
Vi har brug for din adresse af hensyn til forsendelsen og din email af hensyn til ordrebekræftelse og faktura.
Når handlen er afsluttet ligger oplysningerne om ordren i vores kartotek i det tilfælde at du skulle have spørgsmål til ordren, vi bruger ikke dine personlige oplysninger til andet og de bliver ikke videregivet til andre. Du kan til enhver tid bede os om at få slettet dine ordredetaljer hos os og det vil selvfølgelig blive respekteret med øjeblikkelig virkning. 

Hvordan er kvaliteten?
Kvaliteten er generelt god på vores varer, men det afhænger selvfølgelig også af forventningerne, hvordan varen opfattes. 
De indre dele i maskinerne vi sælger er gennemtestede og er solgt i tusindvis. Vi køber fra fabrikker, der producerer mange tusinde maskiner hver eneste måned, som sælges over hele verden under forskellige navne. Det siger næsten sig selv at både fabrikkerne og TrabTrading ville lukke hurtigt, hvis ikke kvaliteten var iorden.

Hvad hvis der er fejl på varen?
Ja - selv en Rolls Royce kan jo have produktionsfejl...
Hvis du konstaterer produktionsfejl eller du har spørgsmål i den retning, så kontakt os, eventuelt på mail på mail@svejsevaerk.dk og vi vil vurdere om vi skal have maskinen ind, eller om problemet kan løses på anden måde. 

Hvad hvis jeg fortryder mit køb?
Der er 14 dages fuld fortrydelsesret for privatpersoner. Hvis du ønsker at benytte fortrydelsesretten skal du gøre os opmærksom på dette på mail eller telefon og så skal vi selvfølgelig have varen retur. Du kan sende varen til Lagerkompagniet, Fruedalsvej 7, 4682 Tureby, eller den kan afleveres på lageret personligt. 
Varen skal være ubrugt og i original emballage, læs eventuelt mere under menupunktet "Vilkår"

Jeg er bange for strømforbruget på modeller på 230V?
I et 380V/400V udtag er der også 230V og normalt har man mindst 16 amp sikring på disse udtag. Hvis du springer sikringen når du bruger den normale stikkontakt til din 230V svejser, så anbefaler vi at du istedet for kører den på dit 380V udtag. Det gøres faktisk meget nemt, flere steder de sælger CEE materiel, har de et udtag, som du sætter i dit 380V vægudtag og så kan du direkte tilslutte din 230V svejser.

Er det farligt at handle på nettet?
Nej, hvis du handler med betalingskort på nettet er det din banks ansvar, hvis noget går galt. Det er derfor ikke dig der kommer til at hænge på regningen, hvis et betalingskort bliver misbrugt.
TrabTrading bruger et betalingssystem fra DanDomain, hvor sikkerheden er i absolut topklasse.
Det skal nævnes at TrabTrading ikke på nogen måde kommer i besiddelse af dine kortoplysninger, oplysningerne bliver sendt direkte til NETS (PBS) i krypteret form. TrabTrading har udelukkende mulighed for at rette beløbet nedad, men kan aldrig rette beløbet opad og kommer ikke i besiddelse af kortnumre eller andre oplysninger fra dit betalingskort.